John Chilembwe, ca. 1871-3.2.1915, tidlig agitator for afrikansk samling i Nyasaland (nuv. Malawi). Fra 1900 opbyggede Chilembwe baptistmissionen Providence Industrial Mission, så den fik et bredt netværk af menigheder, der gik på tværs af stammeskel og skoler; desuden tilbød den praktisk landbrugsoplæring. I januar 1915 ledede Chilembwe et kortvarigt, mislykket oprør mod kolonistyret i protest mod hvide jordejeres mishandling af afrikanske fæstere og britisk tvangsudskrivning af soldater i Nyasaland. Oprøret gik i opløsning, og Chilembwe blev skudt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.