Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Zuma

Oprindelig forfatter Sebro Seneste forfatter Redaktionen

Jacob Zuma, f. 12.4.1942, sydafrikansk politiker, præsident for ANC siden 2007. Jacob Zuma blev medlem af ANC i 1959 og har været en ledende figur siden 1977. Med sin zulu-baggrund spillede han en hovedrolle i bestræbelserne på at skabe ro i de zulu-dominerede områder, som var plaget af politisk vold i tiden omkring ANC's magtovertagelse i 1994.

I 1999 blev han vicepræsident under Thabo Mbeki, men blev i 2005 fjernet fra denne post efter bl.a. korruptionsanklager. Alligevel lykkedes det Zuma at besejre Mbeki, da ANC i 2007 valgte ny præsident.

På trods af korruptionsanklagerne blev Jacob Zuma Sydafrikas nye præsident ved valget i 2009. Han genvalgtes ved valget i 2014. Zuma repræsenterer ANC's venstrefløj.

Annonce

Zuma fastholder visse zulu-skikke, bl.a. har han fire hustruer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Sebro: Jacob Zuma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184396