Hage Geingob var en namibisk politiker, præsident 2015-2024. Geingob blev aktiv i SWAPO i 1960'erne. Han studerede i USA og var SWAPO's repræsentant ved FN og i USA 1964-1971. I tidsrummet 1990-2002 var han Namibias første premierminister, 2008-2012 var han handels- og industriminister, og 2012-2015 atter premierminister. Fra 2007 var Geingob vicepræsident for SWAPO. I 2015 afløste han Hifikepunye Pohamba som præsident til sin død, hvorefter vicepræsident Nangolo Mbumba er fungerende præsident.
Hage Geingob
Faktaboks
Hage Geingob
Hage Gottfried Geingob
- Født
- 3. august 1941, Otjiwarongo, dav. Sydvestafrika
- Død
- 4. februar 2024, Windhoek
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.