Bakili Muluzi, f. 17.3.1943, malawisk politiker, præsident 1994-2004. Muluzi var parlamentsmedlem for Hastings Kamuzu Bandas Malawi Congress Party 1975-82 og 1992-94 leder af oppositionspartiet United Democratic Front. Ved det første demokratiske valg i 1994 valgtes han til præsident. Som præsident har han forsvaret de politiske frihedsrettigheder og har gradvis kunnet tilbageføre store dele af Bandas formue til staten. Efter pres fra Verdensbanken har Muluzi stået bag en række privatiseringer. Han blev genvalgt i 1999 og kunne ikke genopstille i 2004.