Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Afrikaner Broederbond

Oprindelige forfattere ABN og Tomoes Seneste forfatter Redaktionen

Afrikaner Broederbond, sydafrikansk sammenslutning, der havde et hemmelighedsfuldt, elitært præg og gennemgribende politisk og økonomisk indflydelse. Sammenslutningen blev oprettet 1918 for at opbygge de hvide afrikaaneres selvtillid, bl.a. efter nederlaget i Boerkrigen. Afrikaner Broederbond støttede National Party i 1948 og har siden via dette parti sikret, at næsten alle vigtige politiske og offentlige stillinger er blevet besat med broderskabets medlemmer. Alle regeringsledere fra 1948 til afskaffelsen af apartheid i 1994 tilhørte sammenslutningen.

Afrikaner Broederbond blev 1994 afløst af en ny organisation, Afrikanerbond; denne organisation er langt mere åben og har ikke forgængerens hemmelighedsfulde præg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Tom Dahl-Østergård: Afrikaner Broederbond i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33732