Abel Muzorewa, 14.4.1925-8.4.2010, zimbabwisk biskop og politiker. Muzorewa blev udnævnt til biskop i 1968, og fra 1972 var han leder af den afrikanske opposition i forhandlingerne med den hvide mindretalsregering. Efter at have ført UANC til sejr ved parlamentsvalget var Muzorewa 1978-80 premierminister. Han stillede i 1995 op til præsidentvalget som modkandidat til Robert Mugabe, men blev slået.