Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zimbabwe

Oprindelig forfatter EEO Seneste forfatter Redaktionen

Zimbabwe, (ndebele 'det store stenhus', efter navnet på en ruinby i den sydlige del af landet), republik i det sydlige Afrika, der var britisk koloni under navnet Sydrhodesia indtil 1965, da et hvidt mindretal erklærede landet for uafhængigt under navnet Rhodesia. Først i 1980 blev Zimbabwe anerkendt som en selvstændig stat. Landet har en god infrastruktur og en af de mest alsidige økonomier i Afrika. Mineralrigdomme, et godt klima og god landbrugsjord tiltrak mange europæere. Der skulle en borgerkrig til, før landet kunne blive selvstændigt, og siden har bl.a. jordfordelingen fra kolonitiden medført politisk uro. Præsident Robert Mugabes i stigende grad undertrykkende styre har isoleret Zimbabwe og bragt landet i dyb økonomisk krise.

Nationalflag

Flaget blev indført officielt i 1980. Farverne stammer fra Zimbabwe African National Unions, ZANUs, flag og er også de panafrikanske. Læs videre om Zimbabwes nationalflag.

Zimbabwe (Landefakta)
25633348.601.png25658720.601.png
Dansk navnZimbabwe
Lokalt navnZimbabwe
Engelsk navnZimbabwe
Tidl. navnSydrhodesia
Uafhængighed1980
Areal390.759 km2
Indbyggertal (2014)13.770.000
HovedstadHarare
Sprogengelsk (off.), ca. 20 bantusprog, bl.a. shona og ndebele
Befolkningshona 71%, ndebele 16%, hvide 1%, andre 12%
Religionnaturfolks religioner 41%, protestanter 24%, katolikker 7%, andre kristne 14%, andre (bl.a. muslimer) 14%
Møntenhedzimbabwe dollar
MøntkodeZWD
Nationalitetsmærke til bilerZW
Internetdomænenavn.zw
BNP pr. indb. (2014)1031 $
Middellevetid (2014)mænd 55,5 år, kvinder 56 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2013)0,492
Indeks for levevilkår (position)156

Geografi

Zimbabwe er en indlandsstat. Et bredt plateau med en højde på over 1200 m løber fra SV til NØ og deler landet. Læs videre om Zimbabwes geografi.

Annonce

Sprog

Af landets 19 bantusprog er de mest udbredte shona og ndebele, der tales af hhv. ca. 10,7 mio (2000) og 1,6 mio. (2001). Læs videre om Zimbabwes sprog.

Religion

Omkring halvdelen af landets befolkning er kristne, mens ca. 30% er hjemmehørende i traditionelle afrikanske religioner, hvor forfædrekult endnu spiller en rolle. Læs videre om religion i Zimbabwe.

Forfatning

Republikken Zimbabwes forfatning er fra 1980 med senere ændringer. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament... Læs videre om Zimbabwes forfatning.

Økonomi

Zimbabwe er rigt på naturresurser, landbrugsjord, mineraler og vandkraft og var længe en af de mest udviklede økonomier i Afrika, omend med en meget ulige indkomst- og formuefordeling. Læs videre om Zimbabwes økonomi.

Sociale forhold

Fattigdommen var tidligere langt mindre ekstrem i Zimbabwe end i nabolandene, og landet havde opnået store sundheds- og uddannelsesmæssige fremskridt siden uafhængigheden. Læs videre om Zimbabwes sociale forhold.

Sundhedsforhold

Spædbørnsdødeligheden er ca. 60‰, hvilket er under gennemsnittet for afrikanske lande syd for Sahara. Læs videre om Zimbabwes sundhedsforhold.

Uddannelse

Før selvstændigheden i 1980 var uddannelsessystemet adskilt for sorte og hvide. De følgende 20 år bragte store fremskridt på uddannelsesområdet; således blev grundskolen tilgængelig for alle, og elevdeltagelsen næsten fordoblet. Læs videre om Zimbabwes uddannelsessystem.

Massemedier

Zimbabwe har haft en tradition for relativt frie medier, men det er nu historie. Hvor de fleste andre afrikanske lande har fået øget pressefrihed, er det gået modsat i Zimbabwe. Læs videre om Zimbabwes massemedier.

Kunst

Zimbabwe har en rig tradition for klippemaleri ligesom Sydafrika og Namibia, men også for en særegen arkitektur med monumentale bygninger, koniske tårne, templer, paladser, bymure m.m. Læs videre om Zimbabwes kunst.

Litteratur

Zimbabwisk litteratur har sin forhistorie i det koloniale Rhodesia, der var hjemsted for en højt profileret hvid settler-litteratur fra romancer til krigsmelodrama... Læs videre om Zimbabwes litteratur.

Musik

Zimbabwes traditionelle musik har i en periode været domineret af instrumentet mbira, som oprindelig blev anvendt ved en religiøs ceremoni, bira... Læs videre om musik i Zimbabwe.

Historie

Ca. 500.000 år gamle spor af mennesker er fundet i landet. San anses for efterkommere af tidlige beboere; de blev fortrængt af bantufolk, som indvandrede fra nord fra omkring 400-t. og begyndte at udnytte guld og andre mineraler i området mellem floderne Zambezi og Limpopo. Læs videre om Zimbabwes historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Engberg Olsen: Zimbabwe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184159