Limpopo Province, tidl. Northern Province, provins i det nordligste Sydafrika på grænsen til Botswana, Zimbabwe og Mozambique; 123.910 km2, 5,6 mio. indb. (2011). Hovedstad Polokwane (tidl. Pietersburg). Det varierede landskab giver mulighed for et alsidigt landbrug med te- og kaffeplantager i bjergene og citrus langs floderne og i tørrere områder selvforsyningslandbrug med majs og rodfrugter samt kvægavl. Omkring Polokwane udvindes og forarbejdes asbest og tin.