• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Namibia (Geografi)

Oprindelig forfatter TEne Seneste forfatter Redaktionen

Namibia. Kort.

Namibia. Kort.

Landet kan naturligt opdeles i tre geografiske regioner. Den brede kystslette dækkes af Namibørkenen. Ud for kysten går den kølige Benguelastrøm, som gør klimaet koldere, end man kunne forvente, men også helt tørt. Sletten er præget af kolossale sandformationer; dens navn fra sejlskibstiden, Skeletkysten, fortæller om den ugæstfri natur.

Store dele af Namibia er meget tørre.

Store dele af Namibia er meget tørre.

Bag Namibørkenen går landskabet over i et tørt højlandsplateau med højder op til 2500 m, og bag dette ligger Kalahariørkenen. Hele landet er således tørt, men med stigende nedbør mod nord, hvor der er tør græssavanne. De eneste permanente floder er grænsefloderne Cunene og Okavango mod nord, Zambezi mod nordøst og Oranje i syd. Andre floder er kun vandførende efter regn, der oftest falder december-februar.

Annonce

Befolkningen er sammensat af mange etniske grupper med ovambo som den største (47%); andre er kavango (9%), herero (7%), damara (7%) og nama (4%). 6% er hvide, de fleste sydafrikanere og tyskere med baggrund i landets kolonihistorie. Befolkningsvæksten er stor, 2,6% om året, men faldende pga. HIV/AIDS; næsten halvdelen af befolkningen er under 15 år. Middellevetiden er lav, og efter en stigende tendens i 1980'erne er den atter faldende pga. hiv/aids; ca. 21% af befolkningen menes at have HIV/AIDS (2003).

Erhverv og økonomi

Landbrug. Det skønnes, at 1% af arealet er potentielt agerland, mens meget større arealer kan bruges til græsning. Dyrkning foregår især langs med floderne og i de nordlige dele af højlandsplateauet, hvor nedbøren giver mulighed for det. Majs og hirse er de vigtigste afgrøder. I de mere tørre områder suppleres landbruget af indsamling og jagt; andre steder suppleres vandforsyningen med boringer og dæmninger, men ikke uden problemer, idet grundvandsstanden flere steder er sænket med 30 m i løbet af 1900-t. Namibia har flere køer end mennesker (over 2 mio.) og 4-5 gange så mange får og geder. Størstedelen indgår i selvforsynende familiebrug i landsbyerne og hos nomader, men mange husdyr ejes af hvide farmere på store bedrifter; her findes også de hårdføre karakulfår. Kød og uld fra farmene udgør en betydelig del af eksporten.

Fiskeri. Den kølige havstrøm ud for Namibias kyst betyder, at farvandet er et såkaldt upwelling-område med rige fiskeresurser, og disse udnyttes under licensaftaler af udenlandske redere. Overfiskning i 1980'erne har dog reduceret indtægterne herfra.

Minedrift udgør fortsat en vigtig del af landets økonomi; langt størstedelen af minesektoren ejes af udenlandske mineselskaber. I 1908 blev der fundet diamanter ved Lüderitz på den sydlige del af Atlanterhavskysten, og senere fandt man forekomster ved Oranjefloden. Disse forekomster er nu udtømt, og eftersøgningen foregår især ud for kysten ved Oranjes udløb. Diamanterne er af meget høj kvalitet, og Namibia er verdens største producent af smykkediamanter. Som de fleste andre steder i verden er den sydafrikanske De Beers-koncern centralt placeret i branchen, men også et russisk diamantselskab deltager. Namibia er også en betydelig uranproducent. Rossingminen ved Swakopmund er verdens største uranmine og en af de største åbne miner overhovedet.

Industrien er kun svagt udbygget, og de fleste varer importeres fra Sydafrika. Lokalt forarbejdes landbrugsprodukter og fisk, og der er en beskeden produktion af byggematerialer m.m.

Turisme. Efter selvstændigheden har man satset på at opbygge en turistbranche rettet mod et fåtalligt, men eksklusivt publikum og med landets naturparker som hovedattraktion. Det specielle klima giver parkerne en særegen flora og fauna med flere endemiske arter. Mest kendt er Etosha Pan mod nord og den 160 km lange Fish River Canyon med 550 m dybe kløfter.

Udvikling

En meget stor del af Namibias befolkning lever i dyb fattigdom. Mange strukturer er videreført fra den lange periode som koloni og under apartheid. Nu er der planer om en jordreform, der kan give den sorte befolkning jord i dyrkbare områder. Et andet mål er at omlægge den ensidige økonomiske struktur, hvor eksport af produkter fra minedriften sammen med let forarbejdede landbrugsvarer betaler for importen af fødevarer og forbrugsgoder. Opbygningen af national industri er imidlertid kostbar og indtil videre afhængig af udenlandsk hjælp. I 2004 udgjorde ulandsbistand 3% af landets BNP.

Læs mere om Namibia.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Enevoldsen: Namibia (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129836

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Namibia (Geografi)Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik