Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

East London

Oprindelig forfatter Kroeij Seneste forfatter Redaktionen

East London, Oos-Londen, havneby i provinsen Eastern Cape i Sydafrika, hvor Buffalofloden løber ud i Det Indiske Ocean; 267.000 indb. (2011). East London blev grundlagt som et fort i 1836 og opnåede bystatus i 1873. Den er terminal for jernbanen fra guldminerne i Oranje Fristaten, men det vigtigste økonomiske grundlag er et betydeligt fiskeri og industrier knyttet hertil. Den fungerer endvidere som kystby for de tidligere bantustans Transkei og Ciskei. Byens store sorte bydele opstod i Ciskei, men er vokset sammen med byen. De nærliggende strande giver anledning til nogen turisme, specielt for windsurfere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Krøijer: East London i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67850