Faktaboks

Hocine Aït Ahmad
Født
20. august 1926
Død
23. december 2015

Hocine Aït Ahmad var en algerisk politiker. Han stammede fra det berberiske Kabylien og var i 1954 medstifter af FLN (Front de libération nationale). Han var aktiv i den lange uafhængighedskrig mod franskmændene, der brød ud i 1954.

I 1956 blev han fanget og fængslet, gik i 1966 i eksil i Frankrig og var herfra en stærk kritiker af FLN. I 1989 vendte Ahmad tilbage til Algeriet. Hans parti, FFS (Front des Forces Socialistes), nød udbredt støtte i den berberiske befolkning i Kabylien, og Ahmad og FFS spillede en central rolle i den politiske opposition i Algeriet.

Ved folkeafstemningen om præsident Bouteflikas nationale charter for fred og forsoning i 2005 anbefalede han et nej, fordi charteret angiveligt fritog de skyldige for deres ansvar for 1990'ernes blodige hændelser i Algeriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig