Den Libyske Borgerkrig

Den Libyske Borgerkrig, oprør mod Muammar Gaddafis diktatoriske styre af Libyen. Muammar Gaddafis systematiske tildeling af privilegier til enkelte stammer og klaner som belønning for støtte og sympati var en del af regimets fastholdelse af magten. Dette havde skabt bred utilfredshed især blandt de stammer, der blev holdt uden for dette system.

Borgerkrigen indledtes i februar 2011 i Benghazi med demonstrationer, og regimets brutale fremfærd og især nedskydningen af ubevæbnede demonstranter skærpede protesterne, der snart udviklede sig til omfattende uroligheder. Hurtigt bredte oprøret sig til andre byer i Libyen, bl.a. Tripoli, som dog forblev under Muammar Gaddafis kontrol indtil august måned. I februar dannedes i Benghazi Libyens Nationale Overgangsråd.

Såvel FN's Sikkerhedsråd som EU indførte i marts sanktioner mod Libyen, og for at beskytte mod regimets flyangreb på egne civile blev der indført en flyveforbudszone. Kampfly fra NATO, herunder seks fra Danmark, deltog fra marts fra baser i Italien og på Malta i bekæmpelsen af Muammar Gaddafis styre, især med bombninger af den militære infrastruktur og baser; i alt havde NATO frem til august 2011 gennemført ca. 20.000 flyvninger.

I de følgende måneder var der heftige kampe, hvor kontrollen over flere byer skiftede. I august 2011 rykkede oprørerne ind i Tripoli og erobrede Muammar Gaddafis palads, men Gaddafi selv fandt de ikke. Flere af Gaddafis familiemedlemmer flygtede til Algeriet, mens Gaddafi selv proklamerede fortsat kamp.

I den følgende tid fortsatte kampen mod Gaddafi, og i oktober stod den endelige kamp i Sirte, Gaddafis fødeby, mellem overgangsrådets styrker og Gaddafis sidste tilhængere. 20. oktober blev Gaddafi dræbt under uopklarede omstændigheder ved tilfangetagelsen, og den 23. oktober erklærede overgangsrådet Libyen for frit.

Oprøret skal ses i forlængelse af det såkaldte Arabiske Forår, den protestbølge, der prægede en lang række arabiske lande fra vinteren 2010 med udgangspunkt i Tunesien, og som førte til præsident Zayn al-Abidin Ben-Alis fald i landet og efterfølgende præsident Husni al-Mubaraks fald i Egypten. Se også Jasminrevolutionen.

I begyndelsen af 2014 udbrød en ny borgerkrig i Libyen. Den internationalt anerkendte regering kom i væbnet kamp imod flere islamistiske grupperinger: en gruppe støttet af Det Muslimske Broderskab i Libyen, Ansar al-Sharia, som har forbindelser til al-Qaeda, og en lokal afdeling af ISIS. De radikale islamister har vundet fodfæste i store dele af landet, og Libyen er reelt delt mellem regeringsstyrkerne og de islamistiske militser.