Faktaboks

Belkacem Krim
Født
14. september 1922
Død
18. oktober 1970

Belkacem Krim var en algerisk politiker og minister.

Krim var berber og blev i 1945 aktiv i den algeriske selvstændighedskamp. Han var i 1954 med til at skabe Den Nationale Befrielsesfront, FLN, og besad frem til 1962 flere ministerposter i den provisoriske algeriske regering.

Krim deltog i forhandlingerne om Évianaftalen, der banede vejen for Algeriets selvstændighed i 1962. Efter uafhængigheden kom han i modsætningsforhold til Ahmad Ben Bella og siden til Houari Boumedienne og valgte at gå i eksil. Her var han i 1967 initiativtager til dannelsen af en af flere oppositionsgrupper, der var vendt mod Boumedienne. Krim blev myrdet i Frankfurt i 1970.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig