Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Barbareskstaterne

Oprindelig forfatter Goebel Seneste forfatter Redaktionen

Barbareskstaterne. Overskårne algeriske søpas sikrede, at danske og norske handelsskibes sejlads ikke blev hindret af Barbareskstaterne. Deres kaperkaptajner medbragte toppene, og de danske og norske skippere fremviste bundene. Parterne kunne hverken tale sammen eller læse hinandens bogstaver; men når passets to dele passede nøje sammen, fik handelsskibet lov til frit at passere. Det viste pas er udstedt 1781 af Kommercekollegiet i København til skipper Hans Ellertsen på den norske vestindiefarer Freden.

Barbareskstaterne. Overskårne algeriske søpas sikrede, at danske og norske handelsskibes sejlads ikke blev hindret af Barbareskstaterne. Deres kaperkaptajner medbragte toppene, og de danske og norske skippere fremviste bundene. Parterne kunne hverken tale sammen eller læse hinandens bogstaver; men når passets to dele passede nøje sammen, fik handelsskibet lov til frit at passere. Det viste pas er udstedt 1781 af Kommercekollegiet i København til skipper Hans Ellertsen på den norske vestindiefarer Freden.

Barbareskstaterne, Berberiet, ældre dansk fællesbetegnelse for Marokko, Algeriet, Tunis og Tripolitania (Libyen). Siden middelalderen havde kapring af kristne handelsskibe været en vigtig indtægtskilde for Barbareskstaternes muslimske berbere, som huserede både på Middelhavet og i Atlanterhavet så langt som til Færøerne og Island. Skibe og ladninger blev taget som prisegods, og mandskaber og befolkninger blev gjort til slaver i Barbareskstaterne, hvor de trællede under kummerlige forhold, indtil de som regel blev løskøbt for penge, der var indsamlet i hjemlandet.

Som svar på Barbareskstaternes hærgen sendte flere store søfartsnationer deres flåder mod de nordafrikanske havnebyer, men forgæves. I stedet måtte man indgå traktater, som sikrede Barbareskstaterne tributbetalinger til gengæld for handelsskibenes uhindrede fart. Også Danmark-Norge afsluttede traktater med Algeriet i 1746 og med de øvrige berbere snart efter. Arrangementet fungerede som regel til begge parters tilfredshed, men Barbareskstaterne brød aftalerne, da Algeriet 1769, Tripolis 1796 og Tunis 1800 igen begyndte at kapre dansk-norske skibe. Hver gang blev en flådeeskadre sendt af sted; problemet blev først endelig løst med Frankrigs erobring af Algeriet i 1830.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Gøbel: Barbareskstaterne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44000