Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

chott

Oprindelig forfatter MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4899/=ud_a_50599.mp3?revision=1

chott, fælles navn for en række karakteristiske saltsøer i og ved Atlasbjergene i Nordafrika. De er kendetegnet ved at være afløbsløse sænkninger, der i vinterhalvåret er dækket med vand fra periodiske vandløb, wadier. Den kraftige sommerfordampning i det hede klima medfører, at salt aflejres i overfladen. Vandfladens størrelse varierer således med årstiden. De er sandsynligvis rester af et stort, sammenhængende søområde fra tidligere tiders fugtigere klima.

Ordet chott kommer fra fransk, af arabisk shatt 'strand'),

Chott al-Chergui er en stor lavning syd for Atlas i det nordvestlige Algeriet, den mindre Chott al-Hodna ligger i lavningens fortsættelse mod øst, tæt ved byen Biskra, og den næsten 5000 km2 store Chott al-Jerid ligger i det centrale Tunesien ved oasen Tozeur. Mellem de to sidstnævnte ligger Chott Melrhir med NV-Afrikas laveste punkt, -31 m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mellemøst-Information: chott i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56720