Sousse, (arab. Sūsa), tidl. Hadrumet, havneby ved Tunesiens østkyst; 271.400 indb. (2014). Byen rummer en gammel bydel, medinaen, hvis velbevarede bymur foruden Den Store Moské og en ribat (befæstet kloster) alle stammer fra 800-t. I dag er Sousse et vigtigt handels- og transportcentrum med en moderne fiskerihavn, industri og ikke mindst en veludbygget turistsektor; hotellerne ligger side om side langs kysten, og Sousse er et af Tunesiens vigtigste turistmål.

Historie

Byen, antikkens Hadrumetum, blev grundlagt af fønikierne i 800-t. f.Kr., og støttede Rom i 3. Puniske Krig (149-146 f.Kr.). I 800- og 900-t. e.Kr. oplevede Sousse en storhedstid, og den arabiske erobring af Sicilien udgik herfra. Med etableringen af det franske protektorat i 1881 fik byen ny betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig