Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sharm al-Shaykh

Oprindelige forfattere ABN og JBS Seneste forfatter Redaktionen

Sharm al-Shaykh, Sharm al-Sheikh, egyptisk by ved TiranstrædetSinaihalvøen; ca. 73.000 indb. (2015). I 1954 anlagde Egypten her en flådestation for at forhindre israelsk sejlads fra Det Røde Hav til Elat. Efter en kortere israelsk besættelse blev en FN-styrke i 1957 placeret ved Sharm al-Shaykh. Den blev på egyptisk opfordring trukket tilbage inden Seksdageskrigen i 1967, hvorunder Israel besatte hele Sinai. I 1982 blev byen igen overdraget til Egypten. Sharm al-Shaykh var 1999 og 2000 værtsby for topmøder hvor Israel-Palæstina-situationen blev diskuteret. Byen blev den 23.7.2005 ramt af selvmordsterrorangreb, gennemført af en militant islamistisk organisation; 88 omkom, heriblandt et antal turister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Jørgen Bæk Simonsen: Sharm al-Shaykh i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158278