Nassersøen, Buheiret el Naser, kunstig sø på grænsen mellem Egypten og Sudan, skabt af Aswan-dæmningenNilen. Søen er 500 km lang og en af verdens største dæmningssøer. Reservoirets kapacitet er 162 mia. m3, hvoraf 30 mia. ligger under indtaget til dæmningens turbiner, et såkaldt dødt lager, der opfanger 100-110 mio. t materiale, som Nilen årlig bringer ind i søen. Lageret kan rumme 500 års aflejringer. Søen ligger i ørkenklima, og den årlige fordampning fra overfladen svarer til 2,7 m vandsøjle eller ca. 20% af det Nilvand, som Egypten har til rådighed pr. år. Søen har et betydeligt fiskeri på basis af udsat fiskeyngel.