Matruh, Marsa Matruh, by på den egyptiske Middelhavskyst 280 km vest for Alexandria; 68.300 indb. (2011). Byen har fine badestrande og er et yndet feriemål. Der er vej-, tog- og flyforbindelse til Cairo, og fra Matruh udgår den eneste egentlige vej til den store Siwaoase 300 km mod SV.