Mansura, Mansoura, by i Nildeltaet, beliggende ved flodens østlige forgrening, Damietta, 110 km nord for Cairo; 595.600 indb. (2012). Byen er universitetsby og handelscentrum i det tætbefolkede delta; dens omfattende industri forarbejder bl.a. bomuld og korn.