Essaouira er en havneby på den marokkanske Atlanterhavskyst; 69.500 indbyggere (2004). Byen er fiskeri- og turistby, men mindre hektisk end det nærliggende charterturistmål Agadir. Massive fortanlæg fra 1700-tallet vidner om en dramatisk historie. På nogle småøer ud for kysten findes spor af en fønikisk koloni. Byens medina er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.