Ayn Sefra, Aïn Séfra, by i Algeriet på sydskråningen af Sahara Atlas-bjergene og på grænsen til Sahara; 54.200 indb. (2008). Byen ligger på jernbanen Oran-Béchar som en port til den vældige ørken. En del af byen er nyopført med bl.a. store flerfarvede lejlighedskarréer, der ligger som en ejendommelig kontrast til ørkenlandskabet.