Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Atlasbjergene

Oprindelige forfattere BHag og MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

Atlasbjergene, en række bjergkæder i Nordafrika, der strækker sig ca. 2000 km fra Agadir i Marokko over Algeriet til Tunesien. Ofte benyttes betegnelsen Atlaslandene om disse tre lande. Bjergkæderne løber nogenlunde i retningen VSV-ØNØ; blandt de markante er Anti Atlas, Høje Atlas og Mellematlas i Marokko, Tell Atlas, Sahara Atlas og Aurès i Algeriet. Endvidere kystbjergene Rif i Marokko og de uvejsomme Kabylerbjerge øst for byen Algier. Det højeste punkt er Toubkal (4165 m) i Høje Atlas.

Bjergene danner i alle tre lande grænsen mellem de varme sydlige dele med kontinentalt klima og Middelhavsområderne. Nedbøren er især i de vestlige egne rigelig og falder navnlig om vinteren. Store områder er snedækkede i mange måneder. Dæmninger på de vandrige floder muliggør kunstvanding og elproduktion.

Befolkningen er især berbere, som er blevet fortrængt hertil af først arabisk, senere af fransk indvandring. I de mest ugæstmilde bjergområder er det lykkedes dem at bevare sprog og kultur. Atlasbjergene er relativt tæt befolket, og der foregår en vis migration mod storbyerne. Landbrug er hovederhvervet, kork er et af områdets kendte produkter. Kun få steder er der bygget veje og jernbaner over bjergene, mange landsbyer er kun forbundet med stier, og både historisk og aktuelt udgør bjergkæderne betydelige barrierer i de tre landes udvikling.

Annonce

Minedriften er vigtigst i Marokko; herfra kommer en betydelig andel af verdens råfosfat (til kunstgødning). Endvidere brydes bly, jern, kobber og zink.

Geologi

Atlasbjergene er dannet under den alpine foldning. De tilhører to bjergkædestrøg: Maghrebiderne og Atlas. Maghrebiderne er repræsenteret ved kæderne Rif og Tell Atlas, der ligger i et indtil 100 km bredt bælte langs Middelhavskysten fra Gibraltar til Tunis. De udgør den afrikanske del af Maghrebiderne, som kan følges fra de sydspanske Betiske Cordillera over Rif og Tell Atlas til de sydlige Appenniner via Sicilien. De egentlige Atlasbjerge (Tunesisk Atlas, Sahara Atlas og Høje Atlas) ligger syd for Rif og Tell Atlas og danner sydranden for den alpine foldning i Nordafrika.

Atlasbjergene blev dannet i Tertiærtiden, hvor den nordafrikanske kontinentskorpe med sine hovedsagelig mesozoiske og tidlig tertiære sedimenter, afsat på og langs randen, blev udsat for sammenpresning forårsaget af en kollision mellem det afrikanske og det europæiske kontinent. I forbindelse med kollisionen blev der i Tell Atlas og Rif udviklet folder, og skiver af skorpen blev overskudt mod syd og sydvest. I de egentlige Atlasbjerge blev der også dannet folder og forkastninger, men deformationen er langt mindre. Siden Tertiær er der foregået en hævning af bjergkæderne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Hageskov, Mellemøst-Information: Atlasbjergene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41543