Mauritius. 51% af øens befolkning er hinduer.

.

Port Louis. Havnefronten.

.

Strandene på Mauritius ligger i ly bag koralrev. Det betyder dog at det er klogt at anvende badesandaler på flere af strandene.

.

Mauritius - geografi, Mauritius er med ca. 660 indb. pr. km2 (2004) et af verdens tættest befolkede lande. Befolkningen er etnisk meget sammensat. Over halvdelen er af indisk oprindelse, efterkommere af de arbejdere, som briterne indførte til sukkerplantagerne. Et flertal af inderne er hinduer, men ca. en fjerdedel er muslimer. 28% er kreoler af afrikansk og madagaskisk oprindelse, og 3% er kinesere. Et lille mindretal udgøres af en hvid, fransk-mauritisk overklasse. Engelsk er kun modersmål for et fåtal, men er valgt som fællessprog i politik og administration.

En særlig tæt befolkningskoncentration findes i et bybælte fra Port Louis til Curepipe på det centrale plateau, mens resten af befolkningen bor i store landsbyer. I alt er ca. 15% af arealet bebygget, mens 55% er opdyrket, og 30% er skov og græsarealer. To tredjedele af agerjorden er udlagt til sukkerdyrkning; andre afgrøder er te, tobak og grøntsager. Sukker udgjorde frem til 1970'erne langt størstedelen af eksporten, men denne andel er siden 1990'erne faldet til under en fjerdedel. Dyrkningen er meget intensiv, og kunstgødningsforbruget er pr. hektar blandt verdens største. Den lokale avl af fødevarer er utilstrækkelig, og 75% af fødevareforsyningen importeres. Den store afhængighed af sukker gav flere problemer; bl.a. går de jævnligt tilbagevendende tropiske cykloner hårdt ud over sukkerrørsmarkerne.

Med inspiration fra SØ-Asien har skiftende regeringer satset på en industriudvikling baseret på frizoner, hvor udenlandsk kapital tilbydes udstrakte privilegier som skattefrihed, liberale valutaforhold og lempelige miljøregler. Systemet var en succes i 1980'erne, og Mauritius havde årlige vækstrater for BNP på 7%. I denne periode blev bl.a. infrastrukturen stærkt forbedret. Mange brancher er repræsenteret i zonerne, bl.a. tekstil- og beklædningsindustri, optik, ure, juveler og legetøj. I 1990'erne har frizonerne oplevet kriser og virksomhedslukninger, men de yder fortsat et væsentligt bidrag til økonomi, med en andel på ca. 50% af eksporten.

Turismen på Mauritius har været stærkt voksende siden midten af 1980'erne, og i 1995 kom der næsten en halv mio. besøgende. Der satses på det eksklusive marked, og charterturisme i stor skala er uønsket. Yderligere vækst i turismen anses for miljø- og samfundsmæssigt problematisk. Samtidig er der stigende opmærksomhed på forureningen af turistmålene i kystområderne og på koralrevene. Årsagerne er spildevand og ikke mindst udvaskede næringssalte fra overgødskede sukkerrørsmarker.

Naturgeografi. Hovedøen Mauritius, der sammen med Rodrigues og den franske ø Réunion hører til Maskarenerne, ligger på den sydlige del af den bueformede, undersøiske Maskarenerryg. Øen er opbygget gennem tre faser af basaltisk vulkanisme fra Yngre Tertiær og ind i Kvartær. Den ældste fase dannede én stor central vulkan, som nederoderedes til et jævnt plateau med enkelte erosionsrester op til 700-800 m. I yngste Tertiær (Sen Pliocæn) genoplivedes vulkanismen på den sydvestlige del af øen, og i Kvartær dannedes 20 mindre kratere i en ca. 10 km bred zone gennem øen fra NØ til SV. Herfra bredte lavadækker sig ud over plateauet, således at disse nu dækker størstedelen af Mauritius. Denne fase ophørte for 170.000 år siden, og der er i dag ingen aktive vulkaner.

De forvitrede lavaer danner en frugtbar jordbund, der sammen med det fugtige tropiske klima er basis for en yderst frodig naturlig vegetation. Nedbøren kommer med den fremherskende SØ-passat, og på sydøstkysten og i højlandet er årsnedbøren op til 5000 mm, mens vestkysten får langt mindre, under 1000 mm.

Kysterne er overalt stejle, men oftest med sandstrande ud mod laguner eller den 1-5 km brede bræmme af koralrev.

Læs mere om Mauritius.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig