Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Moïse Tshombe

Oprindelig forfatter Sebro Seneste forfatter Redaktionen

Moïse Tshombe, 10.11.1919-29.6.1969, congolesisk politiker. Tshombe blev i maj 1960 præsident i provinsen Katanga med støtte fra lunda-befolkningen og belgiske mineinteresser. Da Congo (Kinshasa) (nuv. Demokratiske Republik Congo) ikke blev en løs føderation, erklærede han Katanga for selvstændigt få dage efter Congos uafhængighed i juni. Det var en hovedårsag til den efterfølgende borgerkrig; se Congokrisen. I 1963 opgav Tshombe selvstændighedsplanerne og gik i eksil, men vendte tilbage som Congos premierminister i 1964. Da Mobuto året efter tog magten, gik Tshombe atter i eksil; i 1967 blev han bortført til Algeriet, hvor han senere døde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Sebro: Moïse Tshombe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174914