Centralafrikanske Republik - historie, Manglende kilder gør historien før ca. 1800 usikker; muligvis var dele af området underlagt Gaogariget i 1500-t. Arabiske købmænds stadige slavejagt reducerede i 1500-1700-t. befolkningen betydeligt; alene i året 1800 blev 20.000 centralafrikanske slaver solgt i Egypten.

Den nuværende befolkning bosatte sig i området i 1800-t. Frankrig oprettede en kontrolpost i Bangui i 1889, men først i 1910 fik franskmændene kontrol over Oubangui-Chari, som området blev kaldt. Kolonien blev opdelt i en række koncessionsområder, og tvangsarbejde blev indført. Senere blev området en del af Fransk Ækvatorialafrika, og fra 1946-58 indgik det i Den Franske Union. Barthélemy Boganda (1910-59) blev valgt til den franske nationalforsamling og krævede politiske og økonomiske rettigheder for Den Centralafrikanske Republiks befolkning, men blev dræbt i 1959, muligvis under fransk medvirken. Den 13.8.1960 blev Den Centralafrikanske Republik selvstændig med den franskvenlige David Dacko som præsident; kort efter blev republikken erklæret for en etpartistat. Hærchef Jean-Bedel Bokassa tog magten ved et kup den 1.1.1966 og oprettede i 1976 Det Centralafrikanske Kejserrige. Indledningsvis fortsatte Frankrig støtten til Bokassas korrupte og grusomme styre, men brød efter hårdt pres med ham i 1979 og indsatte Dacko som præsident. I 1981 tog general André Kolingba magten, men først i 1991 blev etpartistaten afskaffet. Ange-Félix Patassé vandt præsidentvalget i 1993, og hans parti, MLPC, blev det største i nationalforsamlingen.

Landets i forvejen svage økonomi blev omkring 2000 ramt af stigende oliepriser, borgerkrig i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo og uro i Congo (Brazzaville), som førte til, at udenrigshandelen måtte omlægges til landtransport gennem Cameroun. Tømmerproduktionen faldt, og omkostningerne på især benzin steg kraftigt.

Patassé blev genvalgt i 1999. Et kupforsøg i maj 2001, ledet af André Kolingba, blev slået ned. Hærchefen, François Bozize, mistænktes for at være involveret i kupforsøget, og senere på året fremstod han tydeligt som leder af en oprørsbevægelse. I 2003 indtog oprørerne hovedstaden, og Bozize overtog magten i landet. Året efter blev en ny forfatning udarbejdet og vedtaget ved en folkeafstemning. I 2005 afholdtes præsidentvalg, som Bozize vandt. Regeringen har dog ikke kontrol over hele landet, og især de nordvestlige egne har været plaget af uro og lovløshed. Ved præsidentvalget i 2011 genvandt Bozize posten.

I marts 2013 gennemførte en oprørskoalition, kaldet Seleka, et blodigt statskup; det lykkedes Bozize at flygte ud af landet. Oprørslederen Michel Djotodia har udnævnt sig selv til præsident, opløst parlamentet og sat forfatningen ud af kraft. Ifølge Djotodia vil der blive afholdt valg i 2016. Siden kuppet har vold og kampe mellem rivaliserende militser præget landet; i december 2013 besluttede FN's sikkerhedsråd at indsætte franske soldater for at bremse volden. Det antages, at ca. en femtedel af befolkningen er flygtet ud af landet. I januar 2014 blev præsident Djotidia tvunget til at træde tilbage efter pres fra de omkringliggende lande, bl.a. Tchads præsident Idriss Déby. I august 2014 blev Mahamat Kanoun som leder af en overgangsregering, men urolighederne fortsatte. FN overtog fra september s.å. ledelsen af de fredsbevarende afrikanske styrker i landet.

Læs mere om Den Centralafrikanske Republik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig