Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kivu

Oprindelige forfattere ABN og TEne Seneste forfatter Redaktionen

Kivu, Lac Kivu, sø i Afrika på grænsen mellem Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo; 2700 km2. Søen ligger i 1460 m højde og rummer mange øer; den afvandes mod syd af floden Ruzizi, som fører vandet til den 690 m lavere liggende Tanganyikasø. I 1958 opførtes et vandkraftværk på Ruzizi. Området er kendt for sin smukke natur og et rigt dyreliv, bl.a. i nationalparken Kahuzi-Biéga med gorillaer og skovelefanter.

Ligesom i søerne Nyos og Monoun i Cameroun, udvikles der store mængder CO2 på bunden af Kivusøen; i tilfælde af en bundvending vil det udgøre en stor fare for dyr og mennesker i området.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Thyge Enevoldsen: Kivu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106736