Faktaboks

Etymologi
Landets navn stammer fra det portugisiske ord gabão 'kåbe', hvilket var navnet, portugisiske opdagelsesrejsende i 1470'erne gav flodmundingen ved landets senere hovedstad, Libreville. De mente, at flodmundingen var kåbeformet.
Officielt navn
Gabon, République Gabonaise
Dansk navn
Gabon
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Libreville
Indbyggertal
2,39 millioner (FN-estimat (FAO), 2022)
Areal
257 670 km²
Indbyggere pr. km²
8 (2019)
Officielt/officielle sprog
fransk (officielt), fang, myene, nzebi, bapounou/eschira, bandjabi
Religion
katolikker 42,3 %, protestanter 12,3 %, andre kristne 27,4 %, muslimer 9,8 %, animister 0,6 %, andre 0,5 %, intet svar/ingen religion 7,1 % (2012)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 17. august (1960)
Statsoverhoved
præsident Ali Bongo Ondimba (siden den 16. oktober 2009)
Statsminister
premierminister Rose Christiane Ossouka Raponda (siden den 16. juli 2020)
Møntfod
CFA franc
Symbol
panteren
Valutakode
XOF
Nationalsang
La Concorde
Engelsk navn
Gabon, Gabonese Republic
Uafhængighed
den 17. august 1960 (fra Frankrig)
Befolkningssammensætning
gabonesisk-fødte 80,1 % (fang 23,2 %, shira-punu/vili 18,9 %, nzabi-duma 11,3 %, mbede-teke 6,9 %, myene 5 %, kota-kele 4,9 %, okande-tsogo 2,1 %, pygmæer 0,3 %, andre 7,5 %), camerounere 4,6 %, maliere 2,4 %, beninere 2,1 %, personer der har fået gabonesisk statsborgerskab 1,6 %, togolesere 1,6 %, senegalesere 1,1 %, congolesere (Brazzaville) 1 %, andre (congolesere (Kinshasa), ækvatorialguineanere, nigerianere) 5,5 % (2012)
BNP pr. indb.
47.625 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 61,9, kvinder 64,8 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,702 (2018)
Indeks for levevilkår, position
115 (2018)
Gini-koefficient
38,0 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.
3,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.ga
Flag
.
.

Gabon er en republik på vestkysten af det centrale Afrika. Gabon var tidligere en fransk koloni, og efter selvstændigheden i 1960 har landet opretholdt snævre bånd til Frankrig. Den europæiske interesse for området var oprindelig begrænset til muligheden for via Gabon at nå frem til Congobækkenet i baglandet samt til udnyttelse af landets tropiske træsorter.

Siden har store oliefund gjort Gabon til det rigeste land i Afrika syd for Sahara, målt som BNP per indbygger. Samtidig har landet modtaget mere ulandshjælp igen målt per indbygger end noget andet land i samme region. Bistanden kommer helt overvejende fra Frankrig og afspejler Gabons strategiske betydning: Foruden olie har landet betydelige uranreserver og verdens sjettestørste produktion af mangan.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1960. Den grønne farve står for landets skove, og de gule og blå bånd symboliserer hhv. ækvator og Atlanterhavet. Læs mere om Gabons nationalflag.

Geografi

Gabon ligger i det tropiske bælte med høje temperaturer og store nedbørsmængder; i regntiden fra oktober til juni falder der 1600-4000 mm, og tre fjerdedele af arealet er dækket af tropisk regnskov. Læs mere om Gabons geografi.

Sprog

Der tales ca. 50 sprog, som næsten alle er bantusprog. Det mest udbredte er fang ... Læs mere om Gabons sprog.

Religion

Hovedparten af befolkningen er kristen, og den katolske kirke er det største kirkesamfund. Læs mere om religion i Gabon.

Forfatning

Republikken Gabons forfatning er fra 1991 med senere ændringer. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre ... Læs mere om Gabons forfatning.

Historie

Fra Gabons tidligste historie findes kun få arkæologiske spor. Måske har pygmæer fra syd været de første indvandrere; omkring 1100-tallet kom bantufolk fra sydøst. De første, som har efterladt sig sikre levn, er fangfolket, som indvandrede fra Cameroun i 1700-tallet. Læs mere om Gabons historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig