Gabon - geografi

Gabon - geografi, Gabon ligger i det tropiske bælte med høje temperaturer og store nedbørsmængder; i regntiden fra oktober til juni falder der 1600-4000 mm, og ³/₄ af arealet er dækket af tropisk regnskov.

Set i forhold til landets størrelse er befolkningstallet beskedent, og store områder er uhyre tyndt befolket; ca. 80% af indbyggerne bor i byerne. I modsætning til mange andre ulande opfattes Gabon som underbefolket, og regeringsinitiativer forsøger at styrke befolkningstilvæksten, som i 2006 forventes at være på 2,1% mod 10‰ i 1960.

Hovedparten af den økonomiske aktivitet foregår i kystregionen. Økonomien har ekspanderet kraftigt næsten uafbrudt siden selvstændigheden, og i lange perioder har der været stor mangel på arbejdskraft. Gabon har derfor tiltrukket mange migrantarbejdere fra andre lande i regionen, men i forbindelse med økonomiske kriser har Gabons regering i stor stil udvist dem igen; senest i 1995, hvor der var ca. 75.000 migrantarbejdere i landet. Forbud mod børnearbejde blev indført i 2001, efter at det blev kendt, at udenlandske børn i tusindvis var smuglet ind i Gabon til tvangsarbejde.

Minedrift. De første oliefund blev gjort i 1930, men først i 1957 fandt man de store felter syd for havnebyen Port-Gentil, som sammen med senere offshore-fund udgør grundlaget for den store oliesektor. Udenlandske selskaber står for udvindingen; de største er det franske Elf og Shell. Gabon blev ramt hårdt af de faldende oliepriser efter 1980, men nye fund i bl.a. 1985 kunne kompensere for de faldende priser. Siden 1990 er der dog ikke fundet nye felter af betydning, og samtidig har Gabon haft svært ved at få hævet den kvote for råolieproduktion, som fik landet i OPEC (Organisationen af olieeksporterende lande). De økonomiske udsigter var dårlige, og Gabon trak sig derfor i 1996 ud af OPEC for at kunne øge olieproduktionen. Oliesektoren står for 74% af eksportindtægterne (1999).

Mangan er landets næstvigtigste eksportvare. Forekomsterne ligger inde i landet ved Moanda og anslås at udgøre 6-20% af verdens kendte manganreserver. Udnyttelsen har været vanskeliggjort af Gabons begrænsede infrastruktur. I 25 år blev malmen transporteret af verdens længste svævebane 74 km til Mbinda i Congo og derfra med jernbane til havnebyen Pointe-Noire. Siden 1988 har transporten foregået på den transgabonesiske jernbane fra Franceville til Libreville.

Uranproduktionen begyndte i 1958; frem til 1974 var hele produktionen reserveret til Frankrigs militære og civile atomenergikommission. Siden da har Gabon også solgt uran til andre lande, herunder Japan og Italien.

Jernmalmforekomsten ved Belinga mod NØ anses for at være blandt de største i verden. En jernbaneforbindelse hertil er planlagt, men pga. 1990'ernes økonomiske krise er bygningen udskudt, og malmen udnyttes ikke. Det samme gælder forekomster af bly og zink og sandsynligvis andre mineraler. I 2006 gav Gabons regering et kinesisk selskab eneret på udvinding af jernmalm ved Belinga; kineserne forventes at færdiggøre jernbaneforbindelsen til Belinga.

Landbrug. Kun en halv procent af landet er opdyrket, og selvom en stor del af arbejdsstyrken er bønder, importeres mange fødevarer. Regeringsinitiativer er iværksat for at styrke landbruget, dels for at bremse vandringerne mod byerne, dels for at øge fødevare- og eksportproduktion. Flere plantager har dog måttet reducere produktionen af bl.a. kaffe og palmeolie pga. arbejdskraftmangel.

Skovhugst bidrager fortsat til eksporten. De vigtigste sorter er okoumé og ozigo, som begge bruges i møbelindustrien og til finérproduktion. Branchen præges af et lille antal europæiske firmaer med licens til bestemte områder. Kun en mindre del af de enorme skovarealer er tilgængelige, traditionelt områderne omkring floderne og senest også ved jernbanen.

Industrien er kun svagt udviklet, og de fleste forbrugsgoder importeres. Olie- og træforarbejdning er vigtigst; i Port-Gentil findes en stor, moderne finérfabrik. Udvikling af industrisektoren støttes af staten, men begrænses af det beskedne nationale marked i det lille land.

Økonomi. Siden 1986 har Gabon haft voksende økonomiske problemer pga. udviklingen i olieprisen. Forsøgene på at diversificere økonomien er kun lykkedes i beskedent omfang, og landet er fortsat stærkt afhængigt af verdensmarkedet for olie.

Turisme. Gabon er et dyrt land, og den begrænsede turistsektor er baseret på eksklusive safarier o.l. Enkelte nationalparker er etableret i regnskoven, men turisterhvervet hæmmes af landets uudviklede infrastruktur.

Læs mere om Gabon.