Benguela, havneby i Angola; 128.100 indb. (2008). Byen blev grundlagt af portugiserne i 1617 og fik betydning som station på Benguelabanen, jernbanen fra Atlanterhavskysten til de belgiske mineområder i Katanga, bygget i perioden 1903-29. Som eksporthavn mistede Benguela dog tidligt betydning til den nærliggende Lobito. Havnen var før den angolanske borgerkrig base for et betydeligt havfiskeri med tilhørende fiskeindustri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.