Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mungo Park

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

Mungo Park, 11.9.1771-1806, skotsk læge og opdagelsesrejsende. Efter studier af dyre- og plantelivet på Sumatra blev Mungo Park leder af en ekspedition til Vestafrika, der 1795-97 udforskede Nigerflodens øvre løb. Efter den strabadserende ekspedition, som han for en stor dels vedkommende foretog alene, lå han flere måneder syg.

Hjemkommet til Storbritannien skrev Mungo Park Travels in the Interior Districts of Africa (1797, da. Rejser i Afrika, 1980), der blev meget læst og gjorde ham berømt.

I 1805 ledte Mungo Park en ny ekspedition til Nigerområdet, men under et overfald druknede han.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Mungo Park i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138881