Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henry Morton Stanley

Oprindelig forfatter HBH Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Henry Morton Stanley.  Xylografi.

Henry Morton Stanley. Xylografi.

Henry Morton Stanley, oprindelig John Rowlands, 28.1.1841-10.5.1904, britisk-amerikansk journalist og opdagelsesrejsende.

Stanley regnes pga. sine nyskabende rejsereportager fra Afrika blandt moderne journalistiks pionerer. Som korrespondent for New York Herald blev han verdenskendt, da han i 1871 i Ujiji ved Tanganyikasøen fandt den forsvundne David Livingstone, som han hilste med de berømte ord: "Dr. Livingstone, I presume?"

Med støtte fra New York Herald og The Daily Telegraph rejste Stanley 1874-77 i områderne omkring Victoriasøen og fulgte Congoflodens løb til Atlanterhavet; ekspeditionen er beskrevet i Through the Dark Continent (1878).

Annonce

1879-84 var han i den belgiske kong Leopold 2.s tjeneste og bidrog til etableringen af det brutale kolonistyre i det senere Belgisk Congo.

Efter skitse fra 1872 af Henry Morton Stanley viser dette samtidige avisbillede mødet i 1871 mellem Stanley og Livingstone. Det var ved dette møde et sted midt i Østafrika, at Stanley skulle have udtalt de berømte ord:

Efter skitse fra 1872 af Henry Morton Stanley viser dette samtidige avisbillede mødet i 1871 mellem Stanley og Livingstone. Det var ved dette møde et sted midt i Østafrika, at Stanley skulle have udtalt de berømte ord: "Dr. Livingstone, I presume?"

Efter endnu en ekspedition til Afrika 1887-89 for at redde den tyskfødte eventyrer Mehmed Emin Pasha, beskrevet i In Darkest Africa (1890), var han i fem år medlem af det britiske parlament. Han blev adlet i 1899.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Bernt Hansen: Henry Morton Stanley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164111