Panafrikanisme betegner en bevægelse, som har til formål at forene Afrikas folk og øge samarbejdet mellem dem.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er dannet af forleddet pan- 'al, hel', Afrika og efterleddet -isme.

Den første panafrikanske organisation var Panafrican Congress, som blev stiftet i London 1900. Under amerikaneren W.E.B. Du Bois' ledelse ekspanderede bevægelsen til flere europæiske lande, og der afholdtes panafrikanske konferencer i 1921 i London, Paris og Bruxelles, i 1923 i London, Paris og Lissabon og i 1927 i New York. Konferencerne gjorde det muligt for afrikanske intellektuelle politiske ledere at udfordre kolonialisme.

Den vigtigste panafrikanske konference blev afholdt i 1945 i Manchester og blev ledet af bl.a. W.E.B Du Bois og Kwame Nkrumah, der senere blev Ghanas første præsident. Manchesterkonferencen dannede baggrund for den antikolonialistiske bevægelse, der satte ind i Afrika fra begyndelsen af 1950'erne. Da de afrikanske stater efterhånden opnåede selvstændighed, mistede panafrikanismen meget af sin betydning. Til trods herfor var oprettelsen af Den Afrikanske Enhedsorganisation, OAU, i 1963 det mest håndgribelige bevis på bevægelsens succes.

Fra 1990 har Panafrican Congress fået økonomisk og politisk støtte fra Uganda. Bevægelsen har hovedkvarter i Kampala; panafrikanske idéer har desuden været et vigtigt udgangspunkt for skabelsen af regionale samarbejdsorganisationer i Afrika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig