Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vestafrika

Oprindelig forfatter BJAnd Seneste forfatter Redaktionen

Vestafrika, den del af det vestlige Afrika, som ligger mellem Guineabugten og Sahara, og som mod øst afgrænses af højlandet mellem Nigeria og Cameroun; i alt ca. 6,2 mio. km2. Nedbøren i regionen aftager fra syd mod nord, og den oprindelige naturlige vegetation var regnskov ved kysten, savanne nord herfor og videre mod nord busksteppe og ørken. De førkoloniale arabiske navne for disse bælter var Guinea, Sudan, Sahel og Sahara, og disse navne genfindes flere steder i dag. Området er opdelt i 15 stater, som alle har etnisk sammensatte befolkninger; i alt findes flere hundrede folkeslag i Vestafrika. Med baggrund i kolonitiden opdeles regionen ofte i en fransk- og en engelsktalende del med hhv. Senegal-Elfenbenskysten og Nigeria-Ghana som de politisk og økonomisk førende lande.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Jakob Andersen: Vestafrika i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179601