Afrika og Danmark, Danmarks samhandel med Afrika er stærkt begrænset — under 1% af landets samlede udenrigshandel. Størstedelen er med Nordafrika, mens fx importen fra Afrika syd for Sahara er meget lille. Derimod har de afrikanske lande en meget fremtrædende placering som modtagere af dansk ulandsbistand. Dette har i høj grad sin baggrund i de principper, der er fastlagt for dansk bistandspolitik. Det helt afgørende princip er den såkaldte fattigdomsorientering, som indebærer, at Danmark især skal samarbejde med lande, hvor BNP pr. indb. er under en internationalt fastlagt grænse.

Ikke mindre end 9 af de 14 vigtige modtagerlande for dansk ulandshjælp er afrikanske: Egypten i Nordafrika, Ghana og Benin i Vestafrika samt Uganda, Kenya, Tanzania, Zimbabwe, Zambia og Mozambique i Øst- og Sydafrika. Hertil er der fremskredne planer om at indlede bistandssamarbejde med yderligere 8-10 afrikanske lande. Danmarks klare prioritering af Afrika som et særlig vigtigt område for bistandssamarbejde har bred opbakning i Folketinget.

Ud over den bilaterale bistand, hvoraf halvdelen går til Afrika, er det også en betydelig del af den multilaterale bistand, der kommer Afrika til gode. Endelig yder Danmark også en betydelig humanitær bistand til især landene syd for Sahara i forbindelse med hungersnød under krig og tørke. En stor del af denne indsats er rettet mod kontinentets mange flygtninge. Den danske bistandsindsats finansieres og koordineres af Udenrigsministeriet; en lille, men voksende andel udføres i praksis af private bistandsorganisationer, de såkaldte NGOer (Non-Governmental Organizations) som Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS mfl.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig