Lake Nakuru National Park, 188 km2 stort fredet område, som ligger 140 km nordvest for Kenyas hovedstad Nairobi og omfatter Nakurusøen og dens nærmeste omgivelser. Søen, som er en sodasø med meget svingende vandstand, er verdenskendt for sin bestand på op mod 1 mio. flamingoer, men rummer også mængder af andre vandfugle samt en del storvildt.