Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tanganyika

Oprindelig forfatter LBuc Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/27878/=ud_a_207613.mp3?revision=1

Tanganyika, geografisk område i Østafrika; fastlandsdelen af Tanzania. Området udgjorde størstedelen af Tysk Østafrika, indtil det efter 1. Verdenskrig blev et britisk mandatområde, fra 1920 med navnet Tanganyika Territory. Efter 2. Verdenskrig iværksatte den britiske administration under FNs formynderskabssystem en økonomisk og politisk udviklingsproces. Afrikanernes manglende deltagelse heri førte til bred mobilisering i partiet Tanganyika African National Union (TANU); partiets overbevisende valgsejre banede vejen for den første TANU-regering i 1960 og for Tanganyikas selvstændighed året efter med Julius Nyerere som premierminister. I 1964 forenedes Tanganyika med Zanzibar, hvorved Tanzania blev skabt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Buchert: Tanganyika i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169740