Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tsavo National Park

Oprindelig forfatter EEO Seneste forfatter Redaktionen

Tsavo National Park, naturpark i det sydøstlige Kenya; 21.800 km2, landets største. Vejen og jernbanen fra Mombasa til Nairobi går igennem parken og deler den i to. Krybskytteri har udryddet store dele af bestanden af elefanter og næsten alle næsehorn, men der er mange andre dyr i den store og landskabeligt meget afvekslende park.

I britisk kolonihistorie er Tsavo kendt fra bygningen af Mombasa-Nairobi-jernbanen, da the Tsavo lions, to menneskeædende løver, i 1898 forsinkede byggeriet i flere måneder ved at sprede død og skræk blandt jernbanekulierne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Engberg Olsen: Tsavo National Park i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174897