Faktaboks

Etymologi
Landet er navngivet efter dets dominerende etniske gruppe, somalierne; Somalia betyder 'somaliernes land'.
Officielt navn
Soomaaliya, Jamhuuriyadda Federaalkaa Soomaaliya
Dansk navn
Somalia
Styreform
føderal parlamentarisk republik
Hovedstad
Mogadishu
Indbyggertal
17,6 millioner (FN-estimat (FAO), 2022)
Areal
627 340 km²
Indbyggere pr. km²
25 (2019)
Officielt/officielle sprog
somali (officielt), arabisk (officielt), italiensk, engelsk
Religion
Sunniislam er landets officielle religion.
Nationaldag
Den 1. juli (1960) fejres etableringen af Somalia.
Statsoverhoved
præsident Hassan Sheikh Mohamud (valgt den 15. maj 2022)
Statsminister
premierminister Mohamed Hussein Roble (siden den 27. september 2020)
Møntfod
somalisk shilling
Symbol
leoparden
Valutakode
SOS
Nationalsang
Qolobaa Calankeed ('hvert land har sit eget flag')
Engelsk navn
Somalia, Federal Republic of Somalia
Uafhængighed
Den 1. juli 1960 blev Somalia til som resultat af en forening af Britisk Somaliland (uafhængig fra Storbritannien den 26. juni 1960) og Italiensk Somaliland (uafhængig fra Italien den 1. juli 1960).
Befolkningssammensætning
somaliere 85 %, bantuer og andre ikkesomaliere 15 % (inklusiv 30.000 arabere)
BNP pr. indb.
686 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 53,3, kvinder 56,5 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,000 (2018)
Indeks for levevilkår, position
(2018)
CO₂-udledning pr. indb.
0,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.so
Flag
.

Somalia, Somaliland og Puntland.

.
.

Somalia er en republik i det nordlige Østafrika på Afrikas Horn. Landet blev selvstændigt i 1960 som en sammenslutning af det nordlige Britisk Somaliland og det sydlige Italiensk Somaliland; samtidig blev Fransk Somaliland til republikken Djibouti.

Somalias befolkning er ret homogen, næsten udelukkende somaliere, hvilket er usædvanligt for afrikanske lande. Homogeniteten udtrykkes gennem fælles historie, sprog, religion og traditioner samt det politiske og administrative system. Somalierne har en tusindårig nomadekultur, og i Somalia er der flere kameler (dromedarer) end i noget andet land.

Området er tropisk halvørken, landet er fattigt og har været hårdt ramt af både tørke og oversvømmelser; dertil kommer, at Somalia siden slutningen af 1980'erne har været plaget af opgør mellem forskellige grupper af somaliere; opgørene afspejler til en vis grad klaninteresser. Siden begyndelsen af 1990'erne har landet været splittet mellem stridende krigsherrer, og fra 2000-tallet har islamistiske grupper taget kontrollen med store dele af den sydlige del af landet.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1954. Læs mere om Somalias nationalflag.

Geografi

Ækvator går gennem den sydlige del af landet, og hele Somalia har et tørt og hedt tropisk klima. Læs mere om Somalias geografi.

Sprog

Officielt sprog er somali. Læs mere om Somalias sprog.

Forfatning

Republikken Somalias forfatning er fra 1979. Læs mere om Somalias forfatning.

Uddannelse

Landet mangler et egentligt uddannelsessystem. Læs mere om udddannelse i Somalia.

Musik

Musikken i Somalia har altid ledsaget den mundtligt overleverede poesi og er samtidig påvirket af arabisk musik. Læs mere om musik i Somalia.

Historie

Sandsynligvis udgør de nordlige og østlige kystområder i Somalia det Punt, som er omtalt i oldegyptiske skrifter. Læs mere om Somalias historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig