Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Serengeti National Park

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Leopard i træ. Serengeti, 2007.

Leopard i træ. Serengeti, 2007.

Serengeti National Park, nationalpark i Tanzania, grundlagt 1951; 14.763 km2. Parken grænser op til Kenya og når mod vest næsten ud til Victoriasøen. Landskabet veksler mellem åbne sletter, træbevoksede bakker og mod vest skov.

Parken tiltrækker mange turister og naturfilmhold pga. det rige dyreliv; her findes bl.a. op mod 1,5 mio. gnuer, som foretager årlige massevandringer (bl.a. til en anden berømt park, Masai Mara i Kenya), samt zebraer, elefanter, løver og geparder. I floder og søer er der flodheste og krokodiller, og visse steder kan man med lidt held se den sjældne sortørn.

Elefanter i Serengeti National Park, Tanzania.

Elefanter i Serengeti National Park, Tanzania.

Nationalparken er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Annonce

Serengeti National Parks hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: Serengeti National Park i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157863