• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aberdare National Park

Oprindelig forfatter EEO Seneste forfatter Redaktionen

Aberdare National Park, en 766 km2 stor nationalpark i Aberdarebjergene i Kenyas centrale højland. Bjergkæden er en del af den østlige rand af Rift Valley-systemet og når højder på 4000 m. Parken rummer en storslået natur med mange vandfald, smukke udsigter og et rigt varieret plante- og dyreliv. Store dele er skovklædte, hvilket gør det vanskeligt at se vildtet, men her findes den sjældne bongo (antilope), sort leopard (panter), elefant, bøffel, næsehorn, mange arter antiloper samt et rigt fugleliv. Det regner ofte på bjergskråningerne, og trods sin beliggenhed nær Nairobi er parken ikke meget besøgt af turister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Engberg Olsen: Aberdare National Park i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31704