Magyarer, folkeslag af finsk-ugrisk oprindelse, hvis urhjem lå vest for Ural og øst for floderne Kama og Volga; herfra bevægede magyarerne sig mod sydvest. På den lange vandring fra ca. 800 f.Kr. mod Karpaterne kom magyarerne i berøring med en række folkeslag, bl.a. avarer, sarmater og skythere samt turko-tatariske folk som khazarer, uygurer, hunner og petjeneger. Ordforrådet i magyarernes sprog bærer præg af disse fremmede påvirkninger, og antropologiske målinger viser fysiske blandingstyper.
Da magyarerne i begyndelsen af 800 e.Kr. dukkede op på floden Dons højre bred, var de organiseret i et stammeforbund af syv ungarske og tre bulgaro-tyrkiske stammer, som fik det tyrkiske navn on ogur 'ti stammer'. Dette blev via oldslavisk ongur, ungur til middelalderlatin (h)ungarus, og herfra stammer magyarernes benævnelse på en række moderne sprog, fx engelsk Hungarian, fransk Hongrois, dansk ungarer.
Magyarerne bor i dag i Ungarn, men der findes betydelige magyariske minoriteter i nabolandene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.