István Bibó var en ungarsk politolog, samfundskritiker og statsminister.
Bibó var jurist og ansat i justitsministeriet fra 1938 til 1945. Efter krigen blev han opfordret til at forestå reorganiseringen af statsadministrationen og blev ansat som professor i statsret.
I forbindelse med de stalinistiske udrensninger blev han i 1950 afskediget og sad herefter i flere år i en underordnet stilling, samtidig med at han arbejdede på samfundsvidenskabelige afhandlinger. Under Den Ungarske Opstand i 1956 udnævnte Imre Nagy ham til statsminister, men efter Sovjetunionens nedkæmpelse af opstanden blev Bibó arresteret og idømt livsvarigt fængsel for statsfjendtlig virksomhed. Han blev benådet i 1963 og rehabiliteret i 1978.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.