bosniakker

Ordet Bošnjak forekommer første gang litterært i 1872 og blev mellem 1900 og 1912 i et vist omfang brugt som betegnelse for muslimerne i Bosnien. I 1970'erne blev det anvendt som historisk ækvivalent til den tilsvarende betegnelse Muslimani, som det sekulære kommunistiske Jugoslavien af politiske grunde havde indført.

I 1990'erne anså de bosniske muslimer det imidlertid for uheldigt, at de som den eneste etniske gruppe i Bosnien-Hercegovina betegnedes ved deres religion i modsætning til kroatere og serbere (tilhørende henholdsvis katolsk og ortodoks kristendom). Samtidig benyttedes også betegnelsen bosnier, men da denne principielt dækkede alle borgere i Bosnien-Hercegovina, var den heller ikke velegnet som alternativ til Musliman.

Efter 1995 er benævnelsen bosniak blevet fastslået; visse forskere og politikere hævder ligefrem, at der er et særligt sprog, der hedder bošnjački, dvs. 'bosniakkisk'. Den officielle betegnelse for sproget i Bosnien-Hercegovina er imidlertid bosanski, dvs. bosnisk, eller kroatisk eller serbisk – alt efter hvem der taler eller skriver – mens brugen af de gamle betegnelser serbokroatisk og kroatoserbisk stort set er forsvundet. Reelt taler alle indbyggere i Bosnien-Hercegovina dog stadig samme variant af Jugoslaviens gamle hovedsprog serbokroatisk, hvis første ordbog og grammatik var bygget op over folkesproget i Østhercegovina.

I folketællingen i Bosnien-Hercegovina i 2013 erklærede ca. halvdelen (50,11% – 1.769.752) af Bosnien-Hercegovinas befolkning sig som bosniakker.

Mange slavisktalende personer med muslimsk baggrund uden for Bosnien-Hercegovina, først og fremmest i Sandžak-området (Sandžak Novi Pazar), betegner sig i dag også som bosniakker. Et mindretal af sandžakmuslimerne holder dog stadig fast ved betegnelsen Musliman, enten for at lægge afstand til den særlige form for religiøst farvet nationalisme, som er udbredt i ledende bosniakkiske politiske kredse, eller for at markere en afstand til Bosnien-Hercegovina generelt.

Læs mere i Den Store Danske

• Bosnien-Hercegovinas historie