Faktaboks

Gheorghe Gheorghiu-Dej
Født
8. november 1901, Bârlad i provinsen Moldavien
Død
19. marts 1965, Bukarest
Gheorghe Gheorghiu-Dej.
Gheorghe Gheorghiu-Dej fotograferet mellem 1960 og 1965.
Gheorghe Gheorghiu-Dej.
Af /Ritzau/Scanpix.

Gheorghe Gheorghiu-Dej var en rumænsk politiker, landets første stats-og partileder i den første kommunistiske periode fra 1944. Han var leder til sin død i 1965.

Gheorghiu-Dej var fra 1930 aktiv i det illegale kommunistparti. Som ansat hos de rumænske statsbaner arrangerede han i 1933 en strejke (Griviţa-strejken), der gjorde ham kendt som arbejderfører. Han blev fængslet og sad i forskellige fængsler til august 1944, hvor han undslap to uger før Kong Michael 1. udførte et kup mod Ion Antonescu. Under den russiske besættelse af landet steg Gheorghiu-Dej hurtigt i hierarkiet og deltog allerede fra 1946-1947 i den rumænske delegation til fredskonferencen i Paris.

Under sin fængsling blev Gheorghiu-Dej leder af kommunistpartiets fængselssektion, hvor han mødte sin efterfølger, Nicolae Ceauşescu, og oplærte ham i marxistiske teori. De var begge ortodokse stalinister.

Efter den sovjetiske invasion i 1944 blev han Rumæniens leder, først som partiets førstesekretær fra 1944 og efter udrensninger af politiske rivaler som ministerpræsident og statspræsident helt til sin pludselige død i 1965.

Dej var ansvarlig for den brutale stalinistiske omformning af det rumænske samfund, der for alvor startede i januar 1948. Politiske modstandere i de historiske partier blev undertrykt og sendt til et fængsel tæt på den ukrainske grænse, hvor flere af dem omkom. Men det gik også ud over Dejs rivaler i kommunistpartiet, som blev udrenset. Det gjaldt partilederen under krigen Stefan Foris, der blev myrdet i 1944 og det gjaldt justitsminister Lucreţiu Patrascanu, der blev henrettet i 1954.

Dej kom under pres efter Stalins død, da Sovjetunionens nye leder Nikita Khrusjtjov forlangte afstalinisering. Det sagde Dej, at han havde gjort ved at udrense en række ledende kommunister fra partiets såkaldte Moskvagruppe, bl.a. Ana Pauker. I virkeligheden fortsatte Dej partiets stalinistiske kurs. Alle Moskvas forsøg på at afstalinisere det rumænske kommunistparti slog fejl. Det lykkedes for Gheorghiu-Dej at overbevise Kreml om, at Kommunistpartiet sad så sikkert i sadlen i Bukarest, at Dej kunne overtale USSR til at trække Den Røde Hær tilbage fra Rumænien allerede i 1958. På den måde takkede Kreml for Rumæniens bistand under Ungarnkrisen i 1956.

Især fra 1960'erne begyndte Rumænien under Gheorghiu-Dej at føre sin egen uafhængige kurs over for Sovjetunionen og COMECON. Den blev formaliseret i en erklæring fra april 1964, de såkaldte aprilteser. Denne udvikling øgede Gheorghiu-Dejs popularitet.

Styret foretog under Gheorghiu-Dej tilnærmelser til både Vesten og Kina. Internt søgte han at fremme Rumæniens sværindustri med henblik på at gøre landet til en industrination, hvilket var i modstrid med Moskvas ønske om, at Rumænien hovedsagelig skulle være et landbrugsland, der importerede sovjetiske industriprodukter og leverede fødevarer til de andre COMECON-lande.

Gheorghe Gheorghiu-Dej blev efterfulgt som statsleder af Nicolae Ceauşescu, som fortsatte landets Moskva-uafhængige kurs.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig