Carol 2.

Karl 2. (1893-1953) var konge af Rumænien fra 1930 til 1940. Han var søn af Kong Ferdinand og Dronning Marie, som blot var 17 år gammel, da hun fødte prins Karl. Kongen (Karl I) overlod ikke opdragelsen af Ferdinand og Marie s barn til forældrene, men stod selv for det. Dette kan have påvirket den unge prins i negativ retning, for prinsen fik en tysk autoritær opdragelse. Dette fremmede prinsens autoritære og enerådende personlighed, der senere var med til at gøre Karl II til en kongelig enehersker.

Efter et opløst ægteskab til venstre hånd blev Karl viet til Helena af Grækenland, som han få år senere blev skilt fra. Karl stormfulde lidenskaber førte ham sammen med Magda (Wolf) Lupescu, en borgerlig kvinde, for hvis skyld han i 1926 gav afkald på tronen og alle rettigheder til fordel for sin mindreårige søn Michael.

I 1930 kom Karl imidlertid uventet tilbage til Rumænien. Han detroniserede den unge konge, men blev anerkendt af Parlamentet. Regeringslederen Juliu Maniu fra det nationale bondeparti protesterede forgæves mod hans tilbagekomst. Regeringen gik af og kongens dominerende rolle gjorde i 30 erne rumænske politik til en lang kæde af skandaler og voldelige uroligheder. Kongen afskedigede og udnævnte regeringer og ministre efter forgodtbefindende.

Den alvorligste konflikt stod mellem Jerngarden og Kongen. Jerngarden udførte rutinemæssigt snesevis af mord på deres formodede fjender, men kongens svar var ligeså drakonisk, for kongens hævn kostede mindst lige så mange jerngardister livet.

I 1930'erne bestræbte han sig på at stoppe enhver form for demokrati ved at sætte de politiske partier op mod hinanden. Vejen til enevoldsmagt var banet. I 1938 fik han 1923-forfatningen ophævet og vedtaget en ny, der gav ham absolut magt. Han forbød de politiske partier og hans "Fronten til National Genfødsel" blev eneste tilladte parti.

Den totale fiasko på den udenrigspolitiske arena med tabet af Bessarabien, Nordbukovina, en del af Transsylvanien og Syddobrogea skabte så megen harme blandt folket, at general Antonescu i september 1940 tvang Karl til at abdicere til fordel for sønnen Michael.

Karl II fik lov til at samle alle sine kostbarheder og fragte dem ud af landet i flere togvogne. På stationen i Timisoara skød Jerngarden efter toget for at dræbe kongen, men han undslap og bosatte sig senere i Portugal.