Sejmen

Det er Sejmen, der holder den primære magt af parlamentets to kamre. Den polske regering dannes i Sejmen og skal have støtte fra et flertal af Sejmens medlemmer, det vil sige minimum 231 af de i alt 460 medlemmer.

Senatet har en sekundær rolle i det polske parlament, men Senatet kan stille nye lovforslag eller foreslå ændringer til love vedtaget i Sejmen, som derefter skal til ny afstemning i Sejmen, før de sendes til underskrivelse hos præsidenten. Grundlovsændringer kan også kun ske med et flertal på 2/3 af medlemmerne i både Sejmen og Senatet.

I 1400-tallet udviklede sejm walny, Rigsdagen, sig af nationale møder, som kongen afholdt med sine embedsmænd, adelen og repræsentanter for byerne og kirken. I begyndelsen af 1500-tallet dannedes en tokammersejm med et senat, der havde lovgivende og udøvende magt, og et deputeretkammer, der havde lovgivende magt. Før Polen blev delt af nabolandene i 1795, fandtes også sejm elekcyjny, hvor kongen blev valgt, og sejm koronacyjny, hvor kongen blev kronet.

Parlamentet i den anden polske republik 1919-1939 bestod af et Senat med 111 medlemmer og Sejmen med 444 deputerede. I 1935 begrænsede man antallet af deputerede til 208, og af de nu 96 senatorer udpegede præsidenten de 32.

I 1952 vedtog man en ny forfatning, der afskaffede Senatet, men ved systemskiftet i 1989 blev det genoprettet, og Sejmen (460 medlemmer) blev sammen med Senatet (100 medlemmer) et moderne, demokratisk parlament.

• Valgsystemet i Polen
• Polens politiske partier
• Polens forfatning
• sejmik