Poznańopstanden var en polsk arbejderopstand i Poznań i 1956 i protest mod landets ringe levestandard. 28.-30. juni gik arbejderne på gaden i en by, hvor der på det tidspunkt var mange udlændinge, og demonstrerede, i første omgang for lokale krav om bedre arbejdsforhold, lavere priser, mere kul og bedre boliger. Nationalhymnen og religiøse sange blev afsunget af de demonstrerende.

Men snart blev kravene mere almene med ønsker om frie valg under FN's kontrol og et opgør med det hemmelige politi under slagord, der sagde "Ned med bolsjevismen". Et fængsel blev stormet, og fangerne befriet, og en partibygning angrebet. Myndighederne indsatte enheder fra hæren med 420 kampvogne og ca. 10.000 soldater, og statsminister Cyrankiewicz kaldte i radioen oprørerne for CIA-agenter og anarkister. Under urolighederne blev mindst 74 dræbt, og mange blev såret og arresteret – de fleste meget unge.

Opstanden medførte en større debat i partiet, og Edward Gierek blev leder af en undersøgelse under politbureauet. Den resulterede i en tendentiøs rapport om den udenlandske baggrund for opstanden, som partiet godtog, og i september samme år indledtes processer, der førte til mange fængselsstraffe. Alle de dømte blev løsladt ved omvæltningen i oktober 1956, der førte W. Gomułka til magten, og den nye ledelse erkendte fejlene i den hidtidige politik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig