Ved 1. Verdenskrigs afslutning i 1918 var Polens delingsmagter, Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland, præget af nederlag, opløsning og borgerkrig, og det gav Polen en chance for at genopstå som stat. Det nye Polens grænser blev bestemt dels af stormagterne på Fredskonferencen i Paris i 1919, dels ved egne krige mod nabostaterne.
Statschef november 1918-november 1922 blev Józef Piłsudski. Han ønskede et Polen med stor udstrækning mod øst, gerne i føderation med Litauen, Hviderusland og Ukraine. For ham var Polens hovedfjende Rusland uanset dets styreform. Politisk støttede han sig til venstrefløjen i Polen, bl.a. Det Polske Socialistiske Parti (PPS). Han ville dog gerne stå over partierne med magtbase i den af ham nydannede hær. Hans forhold til jøderne var godt, mens hans politiske modstander, Roman Dmowski, var åbent antisemitisk. Dmowski afviste bestemt en føderativ løsning i øst. Hans hovedfjende var Tyskland, og et borgerligt Rusland skulle danne modvægt mod dette farlige Tyskland; han ville dele Litauen, Hviderusland og Ukraine med Rusland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.