Józef Piłsudski

Józef Piłsudski var en polsk statsmand og marskal, der blev den første statschef i det nye uafhængige Polen efter 1. verdenskrig og landets diktator 1926-1935.

Piłsudski var fra 1893 ledende medlem af det polske socialistparti PPS og redaktør af partiets tidsskrift Robotnik 'Arbejderen'. Han blev flere gange fængslet og befandt sig fem år i Sibirien. I 1905 flyttede han til østrigsk Polen, hvor han dannede en halvmilitær enhed. Under 1. Verdenskrig tilbød Piłsudski først østrigerne, derpå tyskerne sit samarbejde i forventning om, at de så ville arbejde for et forenet, uafhængigt Polen. I 1917 brød han med dem og sad i tysk fængsel under resten af krigen.

Han var 1918-22 den første statschef i det nye Polen, indtil 1923 også generalstabschef, og 1919-20 førte han krig mod den nye Sovjetstat. I utilfredshed med det nye, parlamentariske demokratis virkemåde trak han sig i 1923 tilbage fra alle sine embeder.

I 1926 kom Piłsudski ved et statskup tilbage til magten, som han beholdt til sin død i 1935. Han var statsminister et par gange, men hele tiden krigsminister og øverstbefalende, og uanset titel var han Polens ubestridte hersker. Indenrigspolitisk mindskede han parlamentets og partiernes magt og styrkede den udøvende. Udenrigspolitisk anså han Sovjet for den farligste modstander og indgik i 1934 en aftale med Hitlers Tyskland. Han satsede på at hævde Polens uafhængighed ud fra egen styrke, men vidste udmærket, at Tyskland på få år kunne blive en farlig fjende.

Piłsudski var som militærperson selvlært. Hans kup i 1926 var støttet af venstrefløjen, men hans tilhængere kom fra meget forskellige partier og sociale lag, og hans styre var ikke fascistisk. Regimet med tilnavnet Sanacja 'renselse' blev dog aldrig en massebevægelse. Under kommunismen 1945-89 var Piłsudskis navn tabu i Polen.